MAURITIUS

Den amerikanske forfatter Mark Twain er blevet citeret for en gang at have sagt, at da Gud havde skabt himlen, jorden osv. gemte han det bedste til sidst- og det blev til Mauritius. Og da Gud efterfølgende så, hvor skøn Mauritius var, tog han straks en kopi af øen, og det blev til Paradis.

Mauritius har ingen meget gammel, oprindelig befolkning, men var kendt af malajer og arabere, da øen i 1510 blev fundet af portugiserne på deres vej mod Indien. De første egentlige beboere var dog hollændere, der 1638 erklærede øen for hollandsk koloni. De forlod øen igen allerede i 1710 efter at have drevet rovdrift på øens skove, især ibenholt. De havde også drevet rovdrift på dyrelivet og bl.a. udryddet den store fugl, dronden (dodoen), der uddøde 1688. Fra 1721 koloniserede franskmændene øen under navnet Île de France. De hentede slaver i det sydlige Afrika og på Madagaskar til at arbejde i sukkerrørsmarkerne, og Mauritius udvikledes sammen med naboøen Réunion til et rigt område, der samtidig blev kastebold mellem de europæiske stormagter. I 1810 overtog England kontrollen over øen, og da slaveriet blev ophævet i 1835, og sukkerplantagerne krævede yderligere arbejdskraft, indførtes fra Indien store mængder kontraktarbejdere, hvoraf størsteparten blev på øen. I 1860 var to tredjedele af befolkningen af indisk oprindelse, og i dag er stadig mere end halvdelen af øens befolkning af indisk afstamning.

Allerede i begyndelsen af 1900-tallet protesterede politisk aktive blandt uddannede kreoler, samt de fattigste hvide, sammen med indiske arbejdere mod arbejdsforholdene. I 1936 dannedes Labour Party, der fra 1950’erne førte den politiske kamp for uafhængighed under Seewoosagur Ramgoolams ledelse. Han blev den første premierminister, da Mauritius i 1968 blev uafhængigt og medlem af Commonwealth. Seewoosagur Ramgoolam indtager i dag en faderskikkelse på øen, og bl.a. øens internationale lufthavn og den berømte botaniske have er opkaldt efter ham.

Alle de store religioner er repræsenteret på Mauritius og eksisterer i fredelig sameksistens. Det daglige sprog er kreolsk, mens det officielle sprog indtil videre er engelsk. Alle taler også fransk. Mauritius er af vulkansk oprindelse. Øens indre er ret bjergrigt med højder på over 800 m. Øen, der er lidt mindre end Fyn, er omgivet af et koralrev. Klimaet er tropisk med kun små temperaturvariationer i årets løb. Mauritius ligger i det Indiske Ocean ca. 900 km øst for midten af Madagaskar.

Port Lois er hovedstaden, men den største by er Curepipe. Størstedelen af befolkningen er koncentreret i de røde felter
Black River Gorge en stor nationalpark i den sydlige del af øen.
Den syvfarvede jord ved Chamarel, sydøen. Fænomenet opstår ved forvitring af vulkansk basalt, og jern- og aluminiumsoxider giver farvespillet.
Vandfald ved Chamarel på sydøen.
Udsigt mod Curepipe, øens største by, fra vulkanen Troux aux cerfs.
Den botaniske have ved Pamplemousses, nordøen
Kæmpestore amazonåkander, den botaniske have ved Pamplemousses, nordøen
Stranden ved Flic-en-Flac
Stranden ved Flic-en-Flac
Solnedgang over stranden ved Flic-en-Flac
Stranden ved Flic-en-Flac
Ile aux Aigrettes, en lille ø ud for den sydøstlige del af hovedøen. Her har man skabt den oprindelige vegetation, som før menneskets ankomst var karakteristisk for Mauritius. Der er begrænset adgang og kun med guide.
Ile aux Aigrettes
Flyvende hund (fruit bat) på Ile aux Aigrettes
Mauritius ornate day gecko (Phelsuma ornata), Ile aux Aigrettes
Aldabra kæmpe skildpadderne lever frit på Ile aux Aigrettes.
Flyvende hund (fruit bat). De flyver typisk mellem palmerne, når det bliver tusmørkt en halv time før solnedgang.
Grand bassin på sydøen – et vigtigt pilgrimssted for hinduer.
Grand bassin på sydøen – et vigtigt pilgrimssted for hinduer.
Fra øv. tv. hvidhalet tropikfugl, zebradue, pink due, Madagaskar fody, stribet hejre og Mauritius fody.
Brunrygget brillefugl.
Rødøret bulbul. Er meget talrig på Mauritius