Usbekistan, der arealmæssigt er på størrelse med Spanien, ligger midt i Centralasien og er til alle sider omgivet af land. Dvs. at der ingen adgang er til havet. Mod vest er landet fladt, dækket af ørken (Kyzylkum), der udgør 80% af arealet. Mod øst er landet mere frodigt og kuperet. Der er to floder Amu Darya (oldtidens Oxus), der flere steder danner grænsen til Turkmenistan, og Syr Darya, der løber i den østlige del af landet. Dele af Aralsøen ligger inden for landets grænser. Hovedstaden er Tasjkent med 3-4 mio. indbyggere. Der tales et tyrkisk sprog i Usbekistan.
De i fortiden så vigtige karavaneveje, Silkevejene, passerer igennem landet, og Usbekistan er spækket med enestående arkitektur, der blev bygget, da karavanerne i stort tal passerede gennem landet. Tre byer i Usbekistan, Samarkand, Bukhara og Khiva, er af denne grund optaget som en del af UNESCO’s verdensarv. Silkevejene var et netværk af karavaneruter, der i næsten to årtusinder forbandt Kina med Mellemøsten, Indien og Europa gennem øde områder i Centralasien. Silkevejene blev etableret omkring 220 f.v.t. og var, indtil søvejen syd om Afrika blev åbnet ca. 1500, den vigtigste trafikåre for Kinas eksport af teknologi og luksusvarer, herunder silke, til Sydasien og Europa. Endnu mere betydningsfuld blev Silkevejene for spredningen af ideer, religioner, teknologier og kunst.
HOVEDSTADEN TASJKENT
NUKUS
Nukus er en mindre ørkenby i det nordvestlige Usbekistan og hovedstad i den selvstyrende region Karakalpakstan. Byen er kendt for to ting: “Ørkenens Louvre”, et imponerende kunstmuseum etableret af kunstneren og kunstsamleren Igor Savitsky. Det anses for at være det fornemste museum i hele Centralasien. Kunstsamlingen består af antikviteter, folkekunst, tæpper og verdens næststørste samling af russisk avantgardekunst (den største findes i Skt. Petersborg). Den anden seværdighed er Mizdakhan, en nekropolis, der blev påbegyndt helt tilbage i det 2. årh. fvt. Gravpladsen er stadigvæk i brug.
KHIVA – EN BY PÅ UNESCO’S VERDENSARV
BUKHARA – EN BY PÅ UNESCO’S VERDENSARV
SAMARKAND – EN BY PÅ UNESCO’S VERDENSARV
Samarkand er en af verdens ældste kulturbyer, og byen er fyldt med orientalske pragtbygninger. Byens mest berømte indbygger var Timur Lenk (1336-1405). Timur Lenk er født i Shakrisazbs nær ved Samarkand i det nuværende Usbekistan i et område, hvor folk talte tyrkisk og nogle – blandt andet Timurs slægt – var konverteret til islam. Timur nedstammede fra mongolske krigere, der var draget vestpå i forbindelse med styrkelsen af det store mongolske imperium. Han betragtede sig selv som efterkommer af den store mongolske krigsherre, Djengis Khan. Timur Lenk grundlagde det timuridiske dynasti, der bestod i henved fem hundrede år. Han samlede et meget stort område i Centralasien og gjorde Samarkand til hovedstad i 1370. Han bragte kunstnere og håndværkere til byen, og talrige bygningsværker i Samarkand vidner om denne storhedstid. Kulturen kom til at blomstre i store dele af Centralasien, men i forbindelse med sine erobringer har han ry for at være en grusom tyran. Historikere anslår, at hans felttog kostede 17 millioner livet. Hans barnebarn var den berømte astronom Ulug Beg (1394-1449), der også levede i Samarkand. Ulug Beg byggede et observatorium i Samarkand, og han konstruerede bl.a. en sekstant med en diameter på over 40 m. Dele er denne er bevaret i dag. Ved daglig måling af største solhøjde kunne Ulug Beg beregne jordaksens hældning samt årets længde med imponerende nøjagtighed.
