Færøerne består af 18 øer, hvoraf kun Lille Dimon er ubeboet. Færøerne ligger på 62 grader nordlig bredde og på 7 grader vestlig længde i Nordatlanten mellem i syd Hebriderne, sydøst Shetland, øst Norge og nordvest Island. Det samlede areal er 1393 km2 (lidt større end Lolland). Det højeste punkt er på Østerø: Slættaratindur 882 m.o.h.
Den første bosættelse på øerne fandt sted, da irske munke omkring år 625 slog sig ned og levede som eneboere på øerne. Norske bosættere slog sig ned på øerne i tiden efter år 850.
Befolkningen betegnes som færinger, og befolkningstallet var 53.305 (1. maj 2021), hvoraf 22.519 bor i Tórshavn kommune. Klaksvik er den næststørste by med lidt under 5.000 indbyggere. Mange bor afsides i meget små bygder med meget lave befolkningstal. F.eks. bor der i Gjogv på Østerø blot 24 mennesker, og i Gasadalur på Vagar bor der 14 mennesker. Der er ca. 70.000 får på øerne.
Færingerne taler færøsk – et vestnordisk sprog, som er nært beslægtet med islandsk, og som ligesom islandsk stammer fra det gamle nordiske sprog, norrønt. Færøsk er det mindste nationalsprog blandt de germanske sprog. Foruden færøsk er dansk også officielt sprog, men det bruges ikke af færingerne som dagligt talesprog.
Det færøske vejr kan være meget vekslende. Sol og blå himmel kan på samme dag skifte flere gange til stærk vind, storm, regn og meget tæt tåge. Golfstrømmen bevirker, at gennemsnitstemperaturen er 3 plusgrader om vinteren og 11 grader om sommeren.
I begyndelsen af Tertiærtiden for 65 mio. år siden fandtes Atlanterhavet ikke, idet Nordamerika og Eurasien, og nærmere bestemt Østgrønland og Skotland, grænsede op mod hinanden. Omkring 10 mio. år senere blev området præget af en omfattende vulkanisme, som udover store mængder basaltisk lava også førte til en opsprækning hele vejen langs Grønlands østkyst efterfulgt af en havbundsspredning, begyndelsen til nutidens nordlige Atlanterhav. Af den afkølede lava opstod den typiske færøske basalt, der flere steder veksler med tynde tuf-lag, som er blødere end basalten, idet de består af sammentrykket vulkansk aske. Det færøske basaltplateau har en samlet lagtykkelse på omtrent 3.000 m over havbunden, men ved dybdeboring på Suðuroy nåede man 2.178 m længere ned og dermed til en sammenlagt tykkelse på mere end 5.000 m.
Ólavsøka (på dansk: Olaifesten, Olai eller Olaj) er festdage på Færøerne og falder den 28. og 29. juli. Til ólavsøka (som bør staves med et lille “ó” på færøsk) fejres den norske konge Olav den hellige († 29. juli 1030 i Stiklestad) i Færøernes hovedstad, Tórshavn.
Olaifesten er som en forening af politik og kristendom et udtryk for en kristen politisk kultur i øriget i Nordatlanten. Olav den Helliges kongerige var betydeligt større end nutidens Norge og omfattede bl.a. Færøerne. Som tilnavnet antyder, blev Kong Olav kåret til helgen og har siden været Færøernes skytshelgen. På dagen for hans død i slaget på Stiklestad den 29. juli 1030 giver færingerne udtryk for det inderste af deres nationalitet. Helgenkongen Olav har altid indtaget en central plads i færøsk religiøs og politisk tradition og kultur.
Den 29. juli bliver Færøernes over tusind år gamle parlament, Lagtinget, åbnet i hovedstaden Tórshavn. Lagtingets medlemmer, medlemmer af Færøernes Landsstyre, biskop og alle landets præster og de højeste embedsmænd går i procession fra Lagtingshuset til Tórshavn Domkirke og efter en særlig Olaigudstjeneste tilbage til Lagtingshuset, hvor lagmanden holder sin åbningstale.
Der har altid været ceremonier omkring Lagtingets begyndelse på Olaidag. Man ved fra middelalderlige kilder, at der kom mange mennesker til Tórshavn for at overvære begivenheden. Det var begyndelsen til ólavsøka som nationalhøjtid. Der står i fårebrevet fra 1298, hvornår årets tre terminer falder. Den ene er ólavsøka.
I dag er lagtingsprocessionen (ólavsøkuskrúðgongan) en fast del af Olaifestlighederne. Den afspejler den gamle forbindelse mellem ting og kirke. Og de mange mennesker, som hvert år ser processionen fra Lagtingshuset til domkirken og tilbage, ser den som en naturlig del af den nationale højtid.
På Olaiaften (ólavsøkuaftan, den 28. juli) er der også kappróður (kaproning med færøbåde) i Tórshavn. Det er årets sidste regatta i Færø-mesterskabet og højdepunkt. Olaiudstillingen i Nordens Hus på Færøerne og Olaikoncerten er yderlige attraktioner for alverdens færinger og turister.
