NUNAVUT

Nordvest Passagen

Nunavut (Inuktitut: ᓄᓇᕗᑦ, “vort land”) er den arktiske provins, der ligger over trægrænsen. Iqaluit (tidl. Frobisher Bay) på sydkysten af Baffin Island er hovedstad med godt 7.000 indbyggere. Ikaluktutiak (Cambridge Bay) og Ranklin Inlet er to større bygder. Indbyggertallet i 2014 er 32.000. Der er ingen forbindelsesveje, kun lokale veje i bygderne, i Nunavut. Ikaluktutiak (“stedet med mange fisk”), der har knap 1500 indbygere, ligger på sydkysten af Victoria Island på 69 grader 07’02” N. Kugluktuk (Coppermine; “stedet hvor vandet bevæger sig”) ligger på Canadas arktiske kyst og har ca. 1000 indbyggere.
Resolute Bay ( Qausuittuq ᖃᐅᓱᐃᑦᑐᖅ, “stedet uden solopgang”) ligger på Cornwallis Island i Nordvest Passagen på 74°41′51″N og er den næst nordligste bebyggelse i Canada – kun Grisefiord på Ellesmere Island ligger nordligere. Resolute Bay har mindre end 200 indbyggere, næsten alle er inuitter. Det er et af de koldeste, beboede steder i verden med en årsmiddel temperatur på – 16,2 grader Celcius (kun Grisefiord på Ellesmere Island er koldere med en årsmiddel på -16,5; Omydan i Østsibirien har en årsmiddel på – 15,5: Qaanaaq, Nordgrønland -11,2). En anden lokalitet, der er værd at nævne, er Arctic Bay på nordkysten af Baffin Island ved indsejlingen til Nordvest Passagen – efter min mening et at de smukkeste steder i Canadas Arktis.

Sproget i Nunavut er inuktitut, der tales overalt i canadiske arktis, men med flere dialekter.

 

Lidt om Resolute Bay, hvor jeg opholdt mig i en uge i august 2018:

Resolute eller Resolute Bay (Qausuittuq, ᖃᐅᓱᐃᑦᑐᖅ, ”stedet uden solopgang”) ligger på sydkysten af Cornwallis Island i Nordvestpassagen (74°41′51″N) og er den næst nordligste bebyggelse i arktisk Canada. I 2016 var der 198 indbyggere, hvoraf flertallet er inuitter. Stedet er opkaldt efter det arktiske ekspeditionsskib HMS Resolute. Det er et af de koldeste, beboede steder på Jorden med en årsmiddel temperatur på – 16,2oC. Temperaturen har aldrig været over frysepunktet mellem den 20. oktober og den 6. maj. Klimaet er meget tørt, og den meste nedbør falder som sne i august og september. Der er midnatssol mellem den 30. april og den 13. august. Solen står aldrig op i perioden fra sidst i november til midten af januar.

Selve bygden er nærmest cirkelformet og ligger for enden af en lille bugt, der aldrig er helt isfri. Cornwallis Island er en ganske flad ø, men bag ved bygden er der en bakke, fra toppen af hvilken, der er en formidabel udsigt over bygd og bugt. Når man står på bakken og kigger ud over landskabet, bliver man umiddelbart grebet af følelsen af at være ved verdens ende. Landskabet er totalt øde, ofte er der meget stille, og der er meget, meget langt til det næste beboede sted.

Resolute Bay har været sporadisk beboet af Dorset kulturen (Tunit) og senere af Thule kulturen omkring 1000-1200-tallet, hvorfra der er flere arkæologiske rester lidt vest for bygden. Men den moderne inuit befolkning i Resolute Bay kom først til stedet i 1953 i forbindelse med Canadas High Arctic Relocation (se nedenfor). Allerede i 1947 blev der dog bygget en vejrstation, og i 1949 blev der oprettet en militærbase, Royal Canadian Air Force base, RCAF Station i Resolute Bay. I dag er stedet udgangspunkt for arktisk forskning (en forskningsstation er beliggende i tilknytning til lufthavnen) og for ekspeditioner til både den geografiske og den magnetiske nordpol.

I bestræbelserne på at hævde suveræniteten over det højarktiske område under den Kolde Krig – på grund af området strategiske og geopolitiske placering – bestemte den canadiske regering at tvangsforflytte inuitter fra Inukjuak i det nordlige Quebec og Pond Inlet på Baffin Island til Resolute (og Grise Fiord). De første ankom i 1953, mens en anden gruppe kom i 1955. Inuitterne blev lovet træhuse til beboelse og enestående jagtmarker. Ingen af delene var dog umiddelbart tilstede, men inuitterne lærte sig hvidhvalernes migrationsruter, hvilket blev forudsætningen for overlevelse i Resolute Bay i 1950’erne. Senere er der også bygget træhuse. Regeringen lovede dem, der ønskede det, at de kunne vende tilbage efter et år, men også dette løfte blev brudt. Mange år senere blev inuitterne i Resolute Bay og Grise Fiord økonomisk kompenseret for tvangsforflytningen, og i 2008 kom der en officiel undskyldning fra regeringen. Et par km vest for Resolute Bay er der rejst et mindesmærke over tvangsforflytningen.

I de senere år er der bygget et militært træningscenter for arktisk krigsførelse i området.

Fra Resolute Bay er der flyforbindelse (First Air) til Iqaluit og til Grise Fiord med Ken Borek. Sidstnævnte flyver med små bushflights, der kræver klart vejr for at kunne lette og lande. Da tågen nogle gange kan ligge i dagevis over Resolute Bay, er forbindelsen til Grise Fiord ikke stabil.

Foruden hvidhval er der isbjørne, sæler og hvalros og mange trækfugle ved Resolute Bay.

Nunavut er sidst besøgt i juni 2018.