Når en brølende løve vandrer ind i det røde morgenlys, vil det have en betydning for folk og røre deres hjerte uanset om de er afrikanere eller europæere, eller om de taler engelsk, tysk, russisk eller swahili. De vil stå stille i ærefrygt, når de første gang i deres liv iagttager tyve tusinde zebraer vandrende hen over de endeløse sletter.
(Bernhard Grzimek 1959)
Det er næsten umuligt af tænke på et land, hvor safarimulighederne er bedre end i Tanzania. Alle de store pattedyr og de fleste fugle, som man normalt forbinder med Afrika, finder man i Tanzania. Big Five – løven, elefanten, leoparden, næsehornet og bøflen – findes alle her. Det samme gælder de såkaldte Ugly Five – krokodillen, maribustorken, gribben, gnuen og vortesvinet. De fleste turister lander i Kilimanjaro Internationale Airport, der ligger ved foden af Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro (5.895 m.o.h.), og tager på safari i det nordlige Tanzania op mod grænsen til Kenya, hvor bl.a. Ngorongoro-krateret og savannen på Serengetisletten er berømte for koncentrationen og diversiteten af vilde dyr, mens fuglelivet er enestående ved Lake Manyara og Lake Natron.
Samtidig har man chancen for at møde et eller flere af landets meget forskellige folkefærd, f.eks. de rødklædte maasaikrigere (der i dag ernærer sig som bofaste kvæghyrder (pastoralists)) eller nogle af de sidste nomadiske jæger-samlere, Hadzabe (eller blot Hadza), der endnu er tilbage på Jorden.
Og endelig har man muligheden for at besøge nogle af de mest berømte steder for fund af fossiler og andre efterladenskaber fra vore flere millioner år gamle forfædre. Dette gælder bl.a. Olduvai-kløften, der nærmest har ikonisk status i forbindelse med eftersøgningen af vore forfædre i Østafrika.
Geologisk set er Tanzania primært et højland, der er opstået som følge af tektoniske landhævninger i forbindelse med dannelsen af den østafrikanske riftzone (Rift Valley), der har været aktiv i 10-20 millioner år og nærmest indkredser landet. Kun kystzonen ud mod Det Indiske Ocean og øerne heri (Zanzibar m.fl.) er decideret lavland. Jordskorpen i det meste af Tanzania er af vulkansk oprindelse – også en følge af riftzonedannelsen. Kun én vulkan – Oldonya Lengai syd for Lake Natron – er aktiv idag. Men der er mange udslukte vulkaner, f.eks. Kilimanjaro.
Vejene er i sig selv legendariske og helt i sin egen kategori. Bortset fra den asfalterede hovedvej, der går øst-vest i det nordlige Tanzania og bl.a. passerer Arusha, er vejene forfærdelige og mere egnede til kvægdrift end til transport med bil.
De vigtigste habitater er halvørken, savanne og skovland.
MENNESKENE
MAASAI
I 1000 år har maasaierne levet med deres kvæg i det sydlige Kenya og det nordlige Tanzania. I dag lever der i alt omkring 1,5 millioner maasaier, nogenlunde ligeligt fordelt mellem Kenya og Tanzania. Globalt set lever omkring en milliard mennesker på græssletter, hvor de primært ernærer sig ved kvæg. 70% af Kenya og Tanzania er dækket af græsslette (savanne).
De fleste maasai mænd bærer en rød dragt, der symboliserer deres kultur, og som de mener skræmmer løverne væk. Unge mænd kan bære sorte klæder, men blå og flerfarvede klæder ses også. Maasaierne taler traditionelle afrikanske sprog, som nilo-saharansk og cushitisk.
For mere information om maasaierne, se: https://en.wikipedia.org/wiki/Maasai_people
Maasailandsby ved Mto Wa Mbu (Myggefloden)
HADZA (HADZABE) OG KLIKSPROG
Hadza (eller Hadzabe)-stammen er et af de få tilbageværende jæger-samler samfund på Jorden. De lever i dag overvejende langs sydbredden af Lake Eyasi i riftdalen i det nordlige Tanzania. De er nomader, der flytter sig med vildtet, og de bygger deres midlertidige grenhytter i lysninger i terrænet.
Flertallet af de 1300 tilbageværende individer lever i henhold til de traditioner, der er bevaret over tusindvis af år; livsgrundlaget udgøres primært af vilde frugter, honning, rødder og jagt på vilde dyr og fisk. Især bavian er en eftertragtet spise.
Hadza taler deres helt eget sprog, et såkaldt kliksprog, der er meget forskelligt fra Swahili, der sammen med engelsk er de officielle sprog i Tanzania. Måske er kliksprog menneskets oprindelige sprog:
Da hollandske nybyggere ankom til det sydlige Afrika i 1652, fandt de landet beboet af to folkeslag, der talte såkaldte kliksprog – kvæghyrder, som hollænderne kaldte hottentotter („oprindelige beboere“), og jæger-samlere, som de kaldte buskmænd eller San. Hottentotterne kaldte sig selv for Khoi-Khoi, men kendes nu som Khwe. Fra ordene Khoi og San er ordet Khoisan dannet, og det er det ord, der bruges om den sprogfamilie, der omfatter kliksprogene.

Kliksprogenes udbredelse. Kortet til venstre viser, hvor der tales kliksprog. Kortet nederst til højre viser den fortidige (stiplet linje) og den nuværende (rød linje) udbredelse af Hadza
De sydlige San-folk blev på det nærmeste udryddet af hollænderne, men de nordlige San-folk lever stadig i et stort område, der omfatter det sydlige Angola, dele af Namibia og Botswana, inklusive Kalahari-ørkenen. De levede indtil omkring 1970 som jæger-samlere. De nordlige San-folk kaldes ofte !Kung (hentet af tyske missionærer fra et angolansk sprog, hvor ordet betyder „de“) eller !Kung San, hvor „!“ repræsenterer en af kliklydene. På det seneste er der dog opstået nogen navneforvirring, idet nogle antropologer er begyndt at kalde !Kung San ved det navn, som de bruger om sig selv, Ju|’hoansi, der betyder „De sande Mennesker“ („|“ repræsenterer en anden af kliklydene).
Det navn, som „De sande Mennesker“ bruger om europæere og andre ikke-San-afrikanere, er !ohm, en kategori, der også omfatter rovdyr og andre uspiselige bæster. I mere strikte forstand omfatter Ju|’hoansi en undergruppe af !Kung San, der lever i grænseområdet mellem det nordlige Namibia og Botswana. Ju|’hoansi har levet meget isoleret fra de omgivende befolkninger, mens andre buskmænd og Khwe har blandet sig med Bantu-folk, der indvandrede til det sydlige Afrika fra Vestafrika for nogle få tusinde år siden (Bantu-ekspansionen).
Ca. 120.000 mennesker taler i dag et af ca. 30 kliksprog, der som nævnt tilsammen danner familien af Khoisansprog. Disse sprog findes i dag kun i Afrika syd for Sahara. Kliklyde findes også i nogle af nabosprogene (bantu), bl.a. Xhosa, som tales af 8 mio. mennesker, og som er et af Sydafrikas officielle sprog. Men klikkene i bantusprogene er formentlig samlet op fra Khoisansprogene under Bantu-ekspansionen, der som nævnt ovenfor fandt sted for nogle få tusinde år siden. Uden for Afrika er det eneste kliksprog damin, et uddødt aboriginalt sprog fra Australien, som blev brugt ved bestemte rituelle handlinger.
To andre afrikanske folk taler kliksprog, Hadza og Sandawe, der begge lever i Tanzania ca. 150 km fra hinanden. Sandawes og Hadzas kliksprog er sproglige isolater, de minder ikke om hinanden eller om andre sprog, og bortset fra kliklydene har de meget lidt til fælles med de øvrige Khoisansprog.
Hvert kliksprog har et sæt af 4-5 kliklyde, som er dobbeltkonsonanter, der laves ved at suge tungen ned fra loftet af mundhulen. Sjældenheden af kliklyde i klodens forskellige sprog og kompleksiteten af det fælles repertoire af kliklyde i de eksisterende sprog tyder på, at de alle er beslægtede via en ældgammel stamme og ikke opstået uafhængigt af hinanden flere gange. Dette er underbygget af omfattende genetiske analyser. Det er højst usandsynligt, at et fuldmodent kliksystem er opstået ud fra et sprog uden kliklyde. Kliklyde kan kun gå tabt, ikke opfindes på ny. Kliksprogene opstod sandsynligvis i Østafrika og bredte sig herfra til hele det sydlige Afrika. Via geografisk isolation dannede de kliktalende befolkninger små isolerede, regionale grupper spredt over millioner af km2 indtil på et tidspunkt, hvor samkvem mellem de pågældende helt ophørte.
Genetiske analyser
Genetiske undersøgelser har vist, at Ju|’hoansi har dybe og unikke rødder: Alle befolkninger er principielt lige gamle, idet de nedstammer fra én oprindelig gruppe. Men ved hjælp af genetiske undersøgelser kan man placere forskellige befolkningsgrupper i et slægts- eller stamtræ. Befolkningsgrupper, der befinder sig i enden af korte grene, dvs. dem der opsplittedes for nylig fra ældre grupper, er yngre i genealogisk betydning end dem, der findes i enden af meget lange grene. Ifølge de genetiske analyser er Ju|’hoansi’s linje så gammel, at dens gren går tilbage tæt til stamtræets rod.
Hadza udgør ligesom Ju|’hoansi en meget gammel linje, der kan spores tilbage til nær roden af stamtræet. Men Hadza- og Ju|’hoansi-linjerne udspringer fra hver sin side af roden, dvs. at de har været adskilte næsten siden oprindelsen af Homo sapiens. Sandsynligvis er divergensen mellem Ju|’hoansi og Hadza den ældste på menneskelinjen. At Hadza og Ju|’hoansi adskiller sig så markant fra hinanden i både genetisk og sprogligt henseende er to sider af samme sag: De er begge ekstremt gamle og har været adskilte i titusindvis af år, hvorfor der har været et langt tidsrum, hvor de sprogligt og genetisk har kunnet udvikle sig væk fra hinanden. Med mindre hver gruppe uafhængigt af hinanden udviklede kliksprog, betyder disse resultater, at kliksprog må være talt af de mennesker, der levede før opsplitningen af Ju|’hoansi og Hadza. Kliksprogene kan være menneskets allerældste sprog. Hvis dette er tilfældet, må de mennesker, der forlod Afrika for 60.000 år siden, have været kliktalende; de fleste har så på et senere tidspunkt mistet deres kliksprog.
Ju|’hoansi (og!Kung San som helhed) er karakteriseret ved mtDNA-haplogruppe L1/L0, som er de ældste mtDNA-linjer, der kendes, og ved Y-haplogruppe A (mutation M91), der igen er den ældste Y-linje (se videre i kapitel 3 i “Da mennesket blev menneske”, 4. udgave, Gyldendal 2015). Også Hadza har meget dybe rødder, men disse er forskellige fra Ju|’hoansi’s: haplogruppe B (mutationen M60) for Y-kromosomets vedkommende og L2 for mtDNA’s vedkommende. M60 og L2 er lidt yngre end M91 og L1/L0. Men L1/L0 og L2 repræsenterer den dybeste opsplitning i mtDNA-træet, og M91 og M60 udgør tilsvarende den dybeste opsplitning i Y-træet.
M112 er en anden meget gammel mutation på Y-kromosomet, der findes hos både San, Khwe og Hadza, men som kun meget sjældent har været observeret uden for disse befolkningsgrupper. M112 repræsenterer derfor en ældgammel forbindelse mellem de østafrikanske og de sydafrikanske khoisantalende befolkningsgrupper.
Måske er kliksprogene blevet bevaret blandt jæger-samlere, fordi de muliggjorde en slags kommunikation under jagten. I hvert fald er kliklydene meget klare, selv når der hviskes. Kliklydene er højfrekvente lyde og transporteres ikke over så store afstande som andre lyde. Derfor kan kliklydene være effektive at kommunikere med under jagten, når folkene er tæt på hinanden, mens de ikke kan høres af de lidt fjernere byttedyr.
HADZA-LEJREN
MORGENJAGT
DYRENE
FUGLENE
STEDERNE
ARUSHA OG OMEGN
Arusha er hovedbyen i det nordlige Tanzania. Byen har omkring en halv million indbyggere og ligger ved foden af Mount Meru (4562 m.o.h.). Den panafrikanske hovedvej fra Kairo til Kapstaden passerer igennem Arusha og når faktisk sit midtpunkt i byen; stedet er markeret ved en søjle.
LAKE MANYARA
Lake Manyara er en ferskvandssø i det nordlige Tanzania. Navnet “Manyara” kommer fra Maasai-ordet “emanyara”, som er en plante (euphorbia), der vokser til en hæk rundt om en gård (Euphorbia tirucalli). Søen er en del af Lake Manyara nationalpark. Søen har et enestående fugleliv.
MOD LAKE EYASI
LAKE EYASI
Lake Eyasi ligger lidt syd for Serengeti nationalparken og lige sydvest for Ngorongoro krateret, hvor Ngorongoro højlandet dominerer den nordøstlige side af søen. Lake Eyasi en af de mange søer beliggende på Great Rift Valley dalen, og søens samlede areal er på 1.050 km². Søens gennemsnitlige dybde er kun på ca. 10 meter, og der findes ingen afløb, men der er et tilløb fra Sibiti-floden fra den sydvestlige side.
Den årlige vandtilførsel til søen varierer drastisk. Under tørkeperioden kan søen næsten tørre helt ud, specielt i de år hvor der virkelig er tørt. I El Niño årene kan vandniveauet blive så højt, at det flyder over søens bredder, og det tiltrækker store flokke af flodheste, som kommer fra Serengeti. Derudover besøger flamingoer årligt søen.
Lake Eyasi byder på forskelligartede oplevelser, som både har en kulturel og naturlig karakter. Dette skyldes blandt andet områdets spændende historie, der involverer Tanzanias skovfolkstammer. For over 100 år siden, da flere større Masai-stammer kom til Ngorongoro og Serengeti, blev de mindre stammer såsom Datoga og andre mindre skovfolkstammer, skubbet længere mod syd. Disse stammer bosatte sig i området omkring Lake Eyasi, og den frodige natur omkring søen gav gode betingelser for deres livsførelse, der mest går ud på at fiske i søen. Menneskerne hér lever isoleret og side om side med naturen, hvor der hverken findes telefonforbindelse eller elektricitet.
Derudover lever et af verdens sidste jæger-samler samfund, Hadza, langs søens sydbred, jf. ovenfor.
Ud over skovfolkene, som lever i området, findes der også et rigt dyreliv, både langs søens kyster og i skovene omkring søen. Der findes bl.a. leoparder, flodheste, et stort antal aber, forskellige fuglearter, store og små flokke af flamingoer, storker og pelikaner. I vandet findes der specielt mange katfisk og lungefisk.
NGORONGORO-KRATERET
Ngorongoro er et 8.292 km² stort naturbeskyttelsesområde i Tanzania. Reservatet ligger i en højde på mellem 1.020 og 3.587 moh. og grænser direkte til Serengeti nationalpark i nordvest. Naturreservat er beliggende i den nordlige del af landet, 200 km. vest for Kilimanjaro og ca. halvvejs mellem Afrikas østkyst og Victoriasøen. Det grænser op til naturreservatet Serengeti og udgør krater-højlandet med verdens største ubrudte, ikke-oversvømmede caldera. Reservatet omfatter Ngorongoro-krateret, Olmoti-krateret, Oldonyo Lengai-krateret og Empakaai-krateret, samt dyrelivet og menneskene (omkring 52.000 masaier og deres bebyggelser), som lever i beskyttelsesområdet.
I området findes udgravningsområderne Olduvai og Laetoli, hvor bl.a. Homo habilis opdagedes. Ved Laetoli har man fundet 3,6 mio. år gamle fodspor afsat af Australopithecus afarensis.
Der er en meget tæt bestand af gnuer, zebraer, gazeller, sorte næsehorn, vortesvin, flodheste, løver, leoparder, bavianer, bøfler og elefanter i området, hvilket bidrager til omfattende safariturisme. Der findes desuden omkring 350 forskellige fuglearter i området.
Det var en større økologisk undersøgelse af Serengeti nationalpark, som i 1959 førte til oprettelsen af naturreservatet omkring Ngorongoro-krateret. Det var et pionerprojekt, hvor traditionelt husdyrhold, dyreliv og turisme skulle sameksistere. Området hørte tidligere under Serengeti nationalpark, men blev udskilt som et selvstændigt naturreservat, som i 1979 blev optaget på UNESCOs liste over verdensarven.
Ngorongoro også er navnet på det krater (caldera), der udgør det absolutte højdepunkt i området. Krateret er beliggende i godt 2400 meters højde over havet. Som en del af det 8.292 km² Ngorongoro Conservation areal udgør selve krateret blot 265 km2 (20 km i diameter), hvor kraterkanten ligger ca. 600 meter over selve bunden af krateret. Krateret bliver ofte betegnet som en slags Noahs Ark, selvom dyrene frit vandrer ud og ind af det. Man regner det for at have verdens tætteste bestand af store pattedyr, hvilket bl.a. skyldes, at der findes ferskvand året rundt.
OLDUVAI-KLØFTEN
Olduvai-kløften skærer sig ned i Serengetisletten lidt vest for Ngorongoro-krateret. Kløften er ikonisk i forhold til udforskningen af menneskets oprindelse i Østafrika. Det var her, i 1959, at Mary leakey fandt Zinjanthropus (OH5), det første fossil af en af vore forfædre i Østafrika. Dette fund satte med ét Østafrika på det palæoantropologiske landkort. De geologiske lag i Olduvai-kløften går ca. 2 millioner år tilbage i tiden. Ikke langt fra kløften ligger Laetoli, hvor 3,7 millioner år gamle fodspor afsat af Australopithecus afarensis blev fundet i slutningen af 1970’rne.
Der er mere at læse om den palæoantropologiske betydning af Olduvai-kløften på: http://mennesketsoprindelse.dk/beroemte-lokaliteter/afrika/tanzania/olduvai-kloeften/

Sadiman vulkanen nær Olduvai. Vulkanen gav ophav til den aske, hvor Australopithecus afarensis for 3,7 millioner år siden afsatte sine fodtrin ved Laetoli
SERENGETI
Serengeti-sletten, billedet på den østafrikanske savanne, er et område i det nordlige Tanzania og det sydlige Kenya. Sletten dækker et område på ca. 30.000 km2 – på størrelse med Jylland. Den kenyanske del er kendt som Maasai Mara.
Serengeti er bedst kendt for de enorme, årstidsbestemte migrationer af især gnuer og zebraer, der udgør et af verdens syv naturlige vidundere. Serengeti er også kendt for sin store population af løver – mere end 3.000 findes I området. Serengeti har en stor naturmæssig diversitet med galleriskov langs floder, sumpe, græssletter og skovland. Omkring 70 store pattedyrarter og 500 arter af fugle findes her.
Navnet Serengeti stammer fra Maasai-sproget, Maa, hvor “Serengit” betyder ”endeløse sletter”.
BALLONFLYVNING OVER SERENGETI
MOD LAKE NATRON
LAKE NATRON
Lake Natron er en lavvandet (omkring 3 m dyb) saltsø i det nordligste Tanzania på grænsen til Kenya. Det har et meget højt indhold af natriumbikarbonat, og pH varierer typisk mellem 9 og 10,5, dvs. lige så basisk som ammoniak. Tusindvis af flamingoer (lille flamingo) yngler ved søen. Området omkring Lake Natron er tørt og ørkenagtigt (et månelandskab), og det er det varmeste sted i Tanzania.
Vedr. de 19.000 år gamle fodtrin ved Engare Sero ved sydspidsen af Lake Natron, se http://mennesketsoprindelse.dk/beroemte-lokaliteter/afrika/tanzania/fodtrinene-ved-engare-sero-lake-natron/
MELLEM LAKE NATRON OG MTO WA MBU (MYGGEFLODEN)
ZANZIBAR
Zanzibar blev i 1964 sluttet sammen med Tanganyika under dannelsen af den nye stat, Tanzania. Men Zanzibar er kulturelt meget forskellig fra hovedlandet. Zanzibar har ligesom resten af østkysten af det centrale Afrika været under arabisk indflydelse i århundreder og er derfor overvejende muslimsk. Portugiserne kom først og byggede det gamle fort i Stonetown, og de drev også slavehandlen i begyndelsen. Men siden blev portugiserne smidt ud af araberne (især fra Oman), som herefter drev slavehandelen. Sultanen af Oman havde i en periode sin residens i Stonetown. Det gamle Stonetown med dets labyrint af gader bærer tydeligt præg af den arabiske indflydelse,
KYSTEN VED OCEAN PARADISE
ZANZIBARS KRYDDERIER
JOZANISKOVEN OG RØDE COLOBUSABER