Den Nære Orient eller Mellemøsten er regionen hvor orienten møder occidenten, hvor den østlige og vestlige kulturkreds krydser hinanden. Regionen har i umindelige tider fungeret som en korridor og et knudepunkt for menneskets vandringer, først ud af Afrika for 60.000 år siden, siden for vandringer fra vest mod øst og den modsatte vej. Den Nære Orient har derfor gennem tiderne været mødested for menneskets gener, ligesom det blev mødested og samlingspunkt for idéer, religioner, landbrug og kulturer.

Den ældgamle Silkevej krydser Den Nære Orient på sin rute fra Kina til Europa. Silkevejen eller Silkeruten har i århundreder været den dominerende rejserute på land mellem den østlige ende af det eurasiske kontinent og den vestlige. Ruten bestod oprindeligt af en serie af sammenkoblede ruter, der strakte sig over 8.000 km gennem Central- og Sydasien. Ruten blev først og fremmest brugt til at fragte handelsvarer mellem Kina og Middelhavsregionen, og de mest betydningsfulde endestationer for denne handel var i øst Xi’an i Kina og Antiokia i vest. Den kontinentale silkevej delte sig i en nordlig og en sydlig rute, efter at den havde forladt handelscentrene i Kina. Den nordlige rute gik til Østeuropa og Krim, hvor den fortsatte videre over Sortehavet, Marmarahavet og Balkan til handelscentrene i Vesteuropa. Den sydlige rute passerede gennem de centralasiatiske områder til Iran og Mesopotamien og videre til Antiokia i det sydlige Anatolien. Herfra gik den videre vej via Middelhavet til Sydeuropa eller gennem Levanten til Egypten og Nordafrika.

De tre store monoteistiske religioner, jødedommen, kristendommen og islam, er alle opstået i Den Nære Orient ud fra samme grundsubstans. Religionen er derfor den kulturfaktor, der samler og forener de mellemøstlige befolkninger. Men som bekendt er det også den kulturfaktor, der skiller og skaber fjendskab mellem de samme befolkninger.

• ISRAEL
• SYRIEN
• TYRKIET