SVALBARD ER DET MEST TILGÆNGELIGE LANDOMRÅDE I ARKTIS, HVILKET SKYLDES, AT GOLFSTRØMMEN SELV SÅ HØJT OPPE MOD NORD GØR SIN INDFLYDELSE GÆLDENDE. MEN ALLIGEVEL ER CA. 60% AF ØERNE DÆKKET AF IS.
DET SAMLEDE AREAL AF Ø-GRUPPEN ER CA. 1½ GANGE DANMARKS STØRRELSE. DEN STØRSTE Ø ER SPITSBERGEN. HER LIGGER OGSÅ HOVEDBYEN, LONGYEARBYEN (78 GRADER NORD), HVOR HOVEDPARTEN AF Ø-GRUPPENS 2.500 INDBYGGERE BOR.
SVALBARD HAR ALDRIG VÆRET BEBOET AF INUITTER ELLER ANDRE “OPRINDELIGE” FOLK – AFSTANDEN TIL NÆRMESTE LANDOMRÅDE (NORDØSTGRØNLAND) ER CA. 400 KM, MENS DER ER DOBBELT SÅ LANGT TIL NORDKAP.
Ø-GRUPPEN BLEV OPDAGET AF HOLLÆNDEREN WILLEM BARENTS I 1596, SELVOM DER ER UBEKRÆFTEDE FORLYDENDE OM, AT VIKINGERNE HAVDE SET ØERNE OMKRING ÅR 1000. I ISLANDSKE ANNALER FRA 1194 FINDES DENNE KORTE SÆTNING “SVALBARDR FUNDIN“, MEN DET ER UKLART HVAD “SVALBARDR“, DER BETYDER KOLD KYST, PRÆCIST REFERERER TIL.
TRADITIONELLE ERHVERV PÅ SVALBARD VAR FØRST HVALFANGST OG SIDEN KULMINEINDUSTRI. BARENTSBURG ER EN RUSSISK MINEBY, HVOR DER STADIG GRAVES EFTER KUL.
LONGYEARBYEN
MAGDALENAFJORDEN
SMEERENBURGFJORDEN
ISBJØRNE PÅ DANSKØYA
PÅ 80 GRADER NORD
LILLIEHÖÖKGLETSJEREN I KROSSFJORDEN
TUNDRAEN VED SIGNEHAMNA, KROSSFJORDEN
NORDVÅGEN, KONGSFJORDEN